OUTPLACEMENT

“Vi klæder folk på til at komme videre”

Hos Zubstanz tilbyder vi outplacementforløb. Et tilbud til de virksomheder, der ønsker at sender deres medarbejdere godt videre efter en afskedigelse. Det kan skabe utryghed og tvivl hos medarbejdere at blive afskediget, men gennem et individuelt tilrettelagt forløb kan vi hjælpe den enkelte med at komme godt videre. Et outplacementforløb kan gøre en stor forskel.


zub-12.jpg

“De går ind i folk med træsko på”

HOS STENA RECYCLING BENYTTER DE ZUBSTANZ TIL OUTPLACEMENTFORLØB, OG DET HAR KUN MEDFØRT POSITIVE TILBAGEMELDINGER FRA DE TIDLIGERE MEDARBEJDERE.

Kundecase: De går ind i folk med træsko på

Når Stena Recycling har været nødsaget til at afskedige medarbejdere, sender HR-direktøren dem videre til et coachingforløb hos Zubstanz. Her bliver de kærligt, men bestemt puffet videre efter krisen.

“Morten og Søren er helt fantastiske til at samle folk op og se på livet med lidt lysere øjne.” Annie Bøge Mikkelsen, HR-direktør, Stena Recycling.

Annie Bøge Mikkelsen savner ikke ord til at beskrive, hvad Zubstanz betyder for virksomhedens opsagte medarbejdere. Når en person er blevet afskediget, får vedkommende med det samme muligheden for et outplacementforløb med seks coaching-samtaler hos Zubstanz, og der er kun positive tilbagemeldinger fra de tidligere medarbejdere. Annie Bøge Mikkelsen har samarbejdet med Zubstanz i seks år.

“Søren og Morten skaber en fortrolig snak med medarbejderen, så han eller hun har en skulder at læne sig op ad på vejen mod et nyt job. Kærligt, men bestemt skubber de folk videre, så de ikke sætter sig opgivende ned i sofaen derhjemme. Søren og Morten er søde og rare. De går simpelthen ind i folk med træsko på.” Annie Bøge Mikkelsen, HR-direktør, Stena Recycling.

Stena Recycling benytter sig ikke kun det koldingensiske firma til outplacement-opgaver, men også til rekruttering og uddannelse. HR-direktøren fremhæver desuden, at firmaets lille størrelse er en fordel i hendes verden.

“Morten og Søren har sig selv med i alle processer, det bærer samarbejdet præg af. De leverer, og tingene bliver ikke glemt eller udskudt. Jeg kan kun sige, at de er utrolig professionelle hele vejen igennem, og så har de samtidig en god, lun jydehumor. Det gør jo heller aldrig noget.” Annie Bøge Mikkelsen, HR-direktør, Stena Recycling.

stena-recycling-dk-reachmee.png

 

Vi samarbejder også med

Skærmbillede 2020-05-07 kl. 11.56.58.png